Træpiller på palle eller som løs vægt
Levering af træpiller i det meste af Nordjylland med forvogn eller blæsebil.
Fremstilling af træpiller
Træpiller er lavet af sammenpresset savsmuld og spåner, som opvarmes til 70 grader og presses meget hårdt sammen. Det store tryk aktiverer træets eget limstof Lignin. Træpillerne er som oftest et biprodukt af skovdrift og fabrikker som producerer trævarer. Dermed er træpiller ikke årsagen til at træer bliver fældet, men derimod “genbrug”. Da savsmuld fra møbelproduktioner allerede er helt tørt og ubehandlet, er det perfekt til produktion af træpiller.
Stort set alle træsorter kan laves til træpiller, men det er typisk fyr, gran og bøg.
Træpillerne bliver typisk produceret med en diameter på 6 eller 8 mm. 8 mm bruges typisk til pillefyr og stoker, hvor 6 mm er meget velegnet til pilleovnen i stuen.
Når træpillerne er færdige, har de en fin glat overflade som nemt glider igennem en fremføringssnegl.
Hvor mange træpiller skal du bruge
Kvaliteten af træpiller spiller en rolle i hvor stor en mængde du skal bruge. Generelt skal vandindholdet i træpiller være så lille som muligt.
Brændværdien i træpiller varierer også alt efter hvilken træsort der er brugt, men forskellen er så lille, at det har meget lidt betydning for privat forbrug.
1 kilo træpiller har et energiindhold på ca. 5kWh, hvilket svarer til ca. en halv liter olie.
Hvis du vil beregne dit ca. årlige forbrug af træpiller, kan du se på dit nuværende behov af en anden brændsel og lave et lille regnestykke.
Olie 2.000 liter = 4 ton træpiller (gang med 2)
El. 20.000 kWh = 4 ton træpiller (divider med 5000)
Naturgas 1,600 M3 = 4 ton træpiller (divider med 400)
Lige meget hvilken type opvarmning du benytter i dag, vil der være en besparelse ved træpiller.
Det miljørigtige valg
Træpiller er et økonomisk og miljørigtigt alternativ til opvarmning med el eller olie, træpiller afgiver kun den samme mængde Co2 ved afbrænding som hvis det var forblevet i skovbunden. Bruger du rene træpiller, som ikke indeholder tilsat lim, kan du bruge asken til at gøde haven med, hvor især roser er glade for asken.
Kommer træpillerne fra produktion hvor der plantes et nyt træ, hver gang et bliver fældet, kan man endda kalde træpillerne for CO2 neutrale.
Sørg for at opbevare dine træpiller i et køligt, ventileret og tørt rum, da træpiller kan udskille kulilte og udvikle varme.
Træpiller i løsvægt
Kvalitet fra Sørensen træpiller
Når du varmer stuen med træpiller, har du taget det fornuftige og miljørigtige valg.
Vi leverer klasse 1. sigtede træpiller i både 8 og 6 mm.
Når du bestiller træpiller som løsvægt, bliver de leveret med tip eller blæsebil.
Vælger du at få dine træpiller leveret med blæsebil, skal din silo, eller andet egnet rum være maks 20 meter fra en vej, hvor bilen kan komme ind.
Jo kortere afstand, des mindre smuld og støv vil der opstå ved indblæsning, selv med vores skånsomme blæser. For at få mindst mulig smuld, vil vi anbefale at benytte 6 mm træpiller.
Træpiller på palle
Kvalitet fra Sørensen
Når vi leverer dine træpiller på paller, har vi en terrængående truck med, og vi kan stor set køre ind med pallerne hvor som helst.
Vi leverer træpiller i 15 og 16 kg sække med op til 900kg pr. palle. Du vælger mellem 6 mm eller 8 mm træpiller.
Du kan bestille op til 14 paller træpiller direkte i vores shop.